Om Asasara

Kontaktoplysninger:

Lone Sommer,
Græsmarkvej 21A
4632 Bjæverskov,
Danmark
panik@makker.dk
tlf. 20 86 55 97

Asasara er en lille kennel med blot 2 border collies. Hundene lever inde i huset som en del af familien. Jeg dyrker agility, rally og hoopers på konkurrenceplan med mine hunde, fordi jeg sætter pris på aktivt hundeliv. Jeg har et kuld hvalpe med ca. 1-1½ års mellemrum og ventelisterne er ofte fyldt op et par år i forvejen.

Mit kennelnavn

I 1992 flyttede jeg spontant til Grønland med min gule labrador og arbejdede der i 5½ år. I fritiden i Nuuk var jeg blandt andet hundetræner og havde et stort træningshold hver sommer (det er svært at træne lydighedstræning og agility om vinteren).
Ordet asasara betyder “min elskede” på Grønlandsk. Jeg vil gerne mindes den dejlige tid i Grønland med mit kennelnavn. Livet i Grønland har sat et stort aftryk hos mig. 

Her sidder jeg med 4 generationer, yderst til venstre: Asasara Nam Nam Cocio, Asasara Likes Aqua, Asasara Jam Jam Pizza og Asasara Explosive Kizz Me.

Godkendelse af hvalpekøbere

Mine hvalpekøbere skal godkendes af mig inden man skrives op. Dette for at sikre, at  hvalpene kommer til de rette hjem, hvor der arbejdes med hunden på den rigtige måde. Jeg kan på forhånd sige, at jeg ikke godkender hvalpekøbere, der bor i lejligheder eller steder, hvor man ikke laver en sportsaktivitet med sin hund. Mine hvalpe egner sig ikke kun som familiehunde. 

Hvad får man, når man køber hvalp hos mig?

  • DKK stambog
  • Hundepas
  • 1. vaccination
  • Sundhedsattest hos dyrlæge
  • Øjenlysning af hvalp for bl.a. CEA, cataract, PPM m.v.
  • Adgang til webcam under fødsel og opvækst
  • 8 ugers hvalpekursus via en lukket facebookgruppe, hvor man oploader video af hvalpeforløb, og jeg kommenterer på udførte opgaver
  • Renlig hvalp (så godt som)
  • Klikkerintroduceret hvalp (starter 5 uger gammel)
  • Foder- og opvækstvejledning
  • Hvalpepakke med foder og legetøj
  • Dagbog fra hele hvalpens periode hos mig
  • Socialiseret hvalp, som har været udsat for børn, høje lyde, biler, gåture, køreture i bil, halsbånd osv.
Mine hvalpe er guld for mig. Det er vigtigt, at de får gode og blivende hjem

Valg af hvalp

Hvalpekøberne får ikke selv lov til at udvælge deres hvalp. Gennem grundig interview med hvalpekøberen om, hvad der særligt ønskes, udvælger jeg den perfekte hvalp – altså det perfekte match. Alt skal jo passe sammen.
Jeg går op og ned ad hvalpene hver dag, hvor jeg studerer deres kropsprog, lydfølsomhed, dominans, og kan dermed lettere se forskellighederne i hvalpene. Hvalpene udvælges når de er 7 uger, så jeg er sikker på, at matchet er helt korrekt.
Nogle skal bruge en hvalp til agility, andre til lydighed nogle tredje til brugshundearbejde. Og da der er forskel på hvalpene, så dur det f.eks. ikke at få en blød hvalp ud til en person, der skal lave brugsarbejde og rundering.
Dette er en af grundene til, at jeg fordeler hvalpene.

Asasara Explosive Kizz Me, Asasara Jam Jam Pizza, Asasara My Phonetic Delta og Asasara Nam Nam Cocio

Rådgivning og vejledning

Jeg råder og vejleder mine hvalpekøbere i alt hvad der har med foder og moderne træning i lydighed og agility at gøre (bl.a. klikker). Jeg hjælper også med udstilling, hvis det har interesse.  Jeg følger mit afkom tæt efter afleveringen, idet hvalpene har stor betydning for mig (de er som børn for mig).

Hvalpene får en god opvækst inde i hjemmet, hvor de prøver alverdens ting, for at gøre dem parate til den store og "farlige" verden.

Selve hvalpeforløbet

Jeg er meget sammen med mine hvalpe. De lever inde i stuen i en kæmpe hvalpegård. Det vil sige, at en stor del af min stue er lavet om til en stor legegård. Jeg sover hos tæven og hvalpene inde i selve hvalpegården de første par uger af hvalpenes liv.
Det er meget vigtigt, at hvalpene vænner sig hurtigt til mennesker, og til at blive taget op og nusset med og kunne ligge på ryggen, og føle sig tryg.
Jeg begynder ved 5 ugers stadiet at bruge min klikker, når jeg fodrer hvalpene og når de kommer hen til mig. Jeg laver også høje lyde og andre mærkelige aktiviteter for dem, så de er godt rustet til at komme ud til deres fremtidige hjem – herunder bl.a. et kæmpe lydprogram for at gøre hvalpene lydstabile.

Så snart hvalpene vågner om morgenen og på andre tidspunktet af døgnet (fra 4 ugers stadiet af), lukker jeg dem uden for, så de lærer at besørge ude. De får også halsbånd på ind i mellem.
Det er vigtigt for mig, at hvalpene er socialiseret godt og dermed har en masse med i bagagen, når de flytter hjemmefra.

Meget af min ferie spares op, så jeg kan tilbringe så megen tid sammen med hvalpene som muligt. Ja, bare kald mig tosset, men mine hvalpes socialisering er virkelig vigtig for mig.

 

Depositum og købskontrakt

Jeg tager et depositum for hvalpe, når de er født. Dette for at sikre både hvalpekøber og jeg selv om levering af hvalp.

På købskontrakterne står der ved salg af hanhundehvalpe, at jeg har ret til en gratis parring på en af mine egne tæver. Kan man ikke acceptere dette, skal man ikke henvende sig.

Navn på hvalpene

Jeg går meget op i, at hvalpene får nogle gode stambogsnavne, så den kommende ejer kan bruge noget af stambogsnavnet som kaldenavn. Allerede dagen efter fødsel har jeg navngivet hvalpene, da jeg synes det er meget upersonligt med hvalp1, hvalp2 eller orange hvalp og rød hvalp. Det er nemmere at knytte bånd til en Clooney eller Bombay.

Hvalpene bliver vaccinerede og får sundhedsundersøgelse samt bliver øjenlyst hos autoriseret dyrlæge.

Sundhed

Hvalpene er sundhedstestede og vaccinerede af dyrlæge, og der medfølger selvfølgelig en DKK stambog. Forældrene er DNA testede for øjensygdommen CEA, men jeg vælger alligevel også at øjenspejle alle hvalpene. Nogle kalder det, at gå med livrem og seler, jeg kalder det “sikkerhed frem for alt!”

Forældredyrene er også testede for diverse sygdomme, selv om det ikke er et avlskrav fra Dansk Kennel Klub. Jeg tester bl.a. for CEA (øjensygdom), TNS (hvalpedødelighed), CL (hjernesygdom), PRA (øjensygdom), Cataract (øjensygdom), HD (hofteledsdysplasi, AD (albueledsdysplasi), OCD.

Jeg har krav til mine hvalpekøbere om, at de HD fotograferer (og også gerne AD og OCD) fra hunden er 1 år til max 2 år gammel. Dette krav har jeg fordi førerne kan sikre sig, at hunden kan holde til den sport, som de ønsker at dyrke samt at hvis der skulle vise sig problemer af den ene eller anden art, så kan man lægge en træningsplan, så hundens muskulatur styrkes.

Jeg har ligeledes et ønske til mine hvalpekøbere om, at de kontakter mig for råd og vejledning, såfremt de ønsker at benytte deres Asasaraafkom i avl. Dette for at sikre, at de ikke kommer til at parre med en hund, der har dårlige gener.

Hvad siger andre om mig?

 

 Tidligere modtagne beskeder fra hvalpekøbere:
“Du skal lige vide, at jeg har lyst til at råbe ud til hele verden om, hvor dejlige hvalpene er og hvor god en opdrætter du er. Nok havde jeg regnet med begge dele, men 2 besøg hos dig og hvalpene, giver jer alle helt klar 13 med pil opad”.
Du står for mig som det ideelle eksempel på en opdrætter, og som jeg har sagt før, vil jeg med 100% ro i sindet henvise enhver, som ønsker at anskaffe sig en border colllie til dig! Så kan du nemlig vurdere, om de er egnede, og er det tilfældet, får de en perfekt præget hund med alle de rette anlæg i rygsækken”.
“Han er den perfekte hund og en stor tak til opdrætteren, for at lade mig få en hund som ham!!”

Juice fra kuld Nam Nam.

6 thoughts on “Om Asasara

  1. Kære Lone

    Vi er en familie på 4, hvor de to børn er delebørn.
    Jeg har selv tidligere haft en ruhåret foxterrie som jeg gik til rally med og også konkurrencer. Han havde dog nogle mentale udfordringer og stress, som jeg på alle måder forsøgte at komme til livs. Men desværre steg det ham så meget til hovedet, at han endte med at bide andre hunde og desværre måtte sove ind. Han var rigtig dygtig til rally og jeg savner rigtig meget samarbejdet med hunden og de resultater vi sammen kunne skabe. Min kæreste og jeg er nu klar til at få en ny hund og bedste ven i familien. Vi er en aktiv familie, jeg er Intensivsygeplejerske og arbejder på alle døgnets tidspunkter, min kæreste sidder på kontor. Det betyder, at vi ofte er hjemme på skift og vores nye bedste ven, vil ikke være alene hjemme 5 dage 7-17 – tvært imod.
    Jeg kan se, at du forventer et hvalpekuld i foråret. Er der mulighed for at komme i betragtning til en hvalp hos dig?
    Mvh Mie Thomsen

    Like

    • Jeg har desværre rigtig mange, der er skrevet op til næste kuld, så jeg tager ikke flere på venteliste. Håber du finder et andet sted at få hvalp, da det ser ud til, at en hvalp vil få et fint og aktivt liv hos jer.

      Like

  2. Hej Asasara.
    Min kæreste og jeg har begyndt at kigge efter vores hund nr. 3 og har set dit opslag om Aquas teste og undrede os om der er hvalpe på vej i den nærmeste fremtid. Vi har 2 Border Collies og er på jagt efter en Blue merle hun til at tilføje til vores familie, men det har ikke været nemt at finde en. Dine hunde er rigtig smukke, sunde og aktive og du virker til at være en god opdrætter.

    Venligst hilsen Jens Christian Madsen

    Like

  3. Kære Asasara
    Jeg og min mand er begyndt at lede efter en træningsmakker og bedste ven til os og den border collie vi har, vi har kigget en del på de hvalpe du opdrætter og er blevet helt forelsket i dem og deres forældre, er det muligt at blive skrevet på en liste til forår/sommer 2021 til en hvalp
    Hilsen
    Lis og Peyer

    Like

Skriv en kommentar