Kuld OMG 8 uger

100% – YES endelig lykkedes det. Navngivningen af hvalpene holdt 100%. Alle hvalpekøberne har holdt ved det navn, som jeg havde givet hvalpene fra starten af. Jeg skulle helt hen til kuld O, før det lykkedes. Det er godt nok også nogle lækre skuespillere 🙂 Nå nu tilbage til det, som blogindlægget her handler om, nemlig hvalpene, der er blevet 8 uger.
De er vokset op under coronarestriktioner, hvilket har bevirket, at jeg ikke har haft besøg af en masse mennesker – kun hvalpekøbere og jeg har krævet negative coronatests, vi har været i haven, haft afstand m.v. Jeg plejer også at have hvalpene med en weekend i sommerhus, men vores sommerhus har været udlejet, så hvalpene har ”bare” været herhjemme i Bjæverskov. Pizza har været en super mor – hun har passet og plejet hvalpene til den store guldmedalje, men jeg har forsøgt at holde hende lidt fra hvalpene den sidste uge, da hun bare stiller sig hen for at give mælk. Selv her 3 dage efter hvalpene er rejst, har hun stadig mælk i babbedutterne, så jeg håber da, at det snart fortager sig. Pizza har ikke leget så meget med hvalpene, dette hverv har hun givet til min anden border collie Cocio (Pizzas barnebarn). Cocio har til gengæld leget utrolig meget med hvalpene og jeg har nok 100 videoklip af Cocio og hvalpene i haven og i havestuen.
Nederst på denne side er der portrætbilleder af hvalpene og hvalpekøberne. Jeg glæder mig meget til at følge dem fremover.

Den lille gartner er løs 🙂 (Zoe)
Smukke Diaz
Cocio har leget rigtig meget med hvalpene med det hvalpelegetøj, som hun selv futtede rundt med som hvalp for et år siden.
Vild leg i haven.
Cocio har været verdens bedste legetante, hun har trukket rundt med hvalpene og haft det virkelig skægt.
Damon tigger om at få lov til at komme op og sidde hos mig i sofaen.
Jeg er blød som smør – de hvalpeøjne kan få mig til at smelte – og sådan har jeg haft hvalpene oppe i min favn på skift hver dag, så de har vænnet sig til at ligge på ryggen. Selv Zoe, som hadede det som bette hvalp, fik jeg vænnet til at det var dejligt at ligge sådan (praktisk når der skal ordnes negle, poter m.v.)
Denne sansegynge har virkelig været et hit. Jeg har aldrig boet et sted, hvor jeg har kunne sætte en gynge op i loftet. Men i vores havestue er der bjælker, hvor det har været let at sætte den fast. Det har bevirket, at ingen af hvalpene er bange for noget gyngende underlag – nærmere tværtimod – de springer op i den med fuld fart, så den gynger frem og tilbage.
Artige Clooney
Frække Lopez
Billedet her er typisk for Pizza, stiller sig bare op, så hvalpene kan tage for sig af retterne

Her er 8 ugers portrætfotos og en lille beskrivelse af ejerne og hvad hvalpene skal lave i fremtiden:

Asasara OMG George Clooney – kaldenavn: CLOONEY. Clooney er flyttet til Højbjerg ved Aarhus og bor nu hos mine gamle træningskammerater Ann og Asger fra DcH Risskov. Clooney skal hovedsageligt bruges til agility, lidt lydighed/nosework og tricks. Ann og Asger mistede deres border collie for nogle måneder siden, så Clooney skal være enehund – hvilket passer ham fint at være i centrum 🙂
Asasara OMG Zsa Zsa Gabor. Kaldenavn: Zsa Zsa. Hun er flyttet til Fyn, hvor hun skal være Anitas fremtidige HTM-hund (dog dancing) samt lave hoopers og tricks. Jeg har kendt Anita i mere end 20 år. Anita har i forvejen 2 border collier og er uddannet træner i flere discipliner.
Asasara OMG Zoe Saldana. Kalenavn: Zoe. Hun er flyttet længst væk fra mig – helt op til Hjallerup i Nordjylland, hvor hun bor sammen med Tina. Jeg har ligeledes kendt Tina i flere år gennem agilitykonkurrencer. Tina har haft en af Kizz Me’s halvsøskende. Tina har i forvejen 2 labradorer. Zoe skal være Tinas nye agilityhund og hun skal også snuse til DcH og lydighed.
Asasara OMG Cameron Diaz. Kaldenavn: Diaz. Hun er flyttet til Værløse hos Mia og hendes mand. Mia har i forvejen en labrador. Diaz skal hovedsageligt være Mias nye HTM og freestyle hund (dogdancing) og dyrke hoopers. Jeg har aldrig mødt Mia før hun kontaktede mig om at komme på en hvalpeliste – det har jeg bestemt ikke fortrudt, at jeg sagde ja til.
Asasara OMG Jennifer Lopez. Kaldenavn: Lopez. Hun er heldigvis ikke flyttet så langt væk. Hun bor nu hos Susanne i Køge i medejerskab med mig (udstationering). Lopez er Susannes nye agilityhund. Susanne har i forvejen Holley fra kuld K, som er i agility klasse 3 (højeste niveau).
Asasara OMG Matt Damon. Kaldenavn: Damon. Han er flyttet sammen med faren til kuldet, Dice i Nykøbing Sj. Dices ejer Mette kunne ikke lade være med at beholde en parringshvalp fra denne kombination, og det er jeg mægtig glad for. Mette er rigtig god hundefører og Damon skal fremover være Mettes nye LP/rally og agilityhund.

Rigtig meget held og lykke til de nye ejere – jeg glæder mig til at følge hvalpene både i messengergruppen og facebookgruppen. Nu går det løs med ugeopgaver de næste par måneder.

Kuld OMG 7 uger

Pizza giver stadig hvalpene mælk selv når de er 7 uger. Det bliver dog kun til 2 gange om dagen nu og derefter afviser hun dem. Det er rigtig fin timing.

Om en uge er hvalpene rejst. På dette tidspunkt i hvalpeforløbet tænker jeg altid, hvor blev tiden dog af? Synes ikke, at det er særlig lang tid siden, at hvalpene lå uden at kunne se eller høre samt fik mælk af deres MamaPizza i fødepoolen. Nu er de nogle vilde krabater, som leger og tumler rundt som et rigtig kuld hvalpe skal. De holder sig vågne flere timer i træk.
Hvalpene er blevet chippet, har været ude at køre flere gange og har været ved dyrlæge.
Alle hvalpene er øjenlyst fri, fået anmærkningsfrie sundhedsattester, blevet vaccineret (så de kan starte træning) og har været med på besøg i DKK og hos MaxiZoo. De oplever en masse, selv om corona har sine restriktioner. Men jeg håber, at det lykkes mig, at få hvalpene godt socialiseret alligevel.
Dette kuld er stille (gø og larmemæssigt) i forhold til sidste kuld, som var helt usædvanligt. Når jeg står op om morgenen, så står de bare og logrer og kigger længselsfuldt efter mig … ingen støj, larm, gøen eller piben … kun 100% glæde. Det er simpelthen så dejligt.
ALLE HVALPE ER SOLGT!

Clooney er hyldevare 🙂
Hvalpene er ikke kun i hvalpegård, de kommer også på ”udflugt” i fx køkken og stue, men der er meget at holde øje med for mig, med ledninger m.v. som kan gnaves i.
Hvalpene blev chippet af DKK’s ID-mærker. Rigtig smart system, da man samtidig får stambøgerne udleveret.
Hvalpene var søde og medgørlige hos dyrlægen. Dyrlægen roste mig for de dejlige hvalpe.
Susanne var min hjælper hos dyrlægen. Bagefter tog vi på shoppebesøg hos MaxiZoo i Køge.
Diaz, Zoe og Clooney tjekker lige legetøjet ud
Damon og vist nok Zsa Zsa (det ligner hendes haleføring)
Lopez og Zsa Zsa i sofaen – det må de gerne 🙂
Jeg tager sindsyg mange billeder, og mange af dem er bloopers, her er et af dem 😉
Zoe undersøger papkasse
Asasara OMG George Clooney
Asasara OMG Zsa Zsa Gabor
Asasara OMG Zoe Saldana
Asasara OMG Cameron Diaz
Asasara OMG Jennifer Lopez – hun bliver hos Asasara på udstationering
Asasara OMG Matt Damon

Kuld OMG 6 uger

Der er fuld fart over feltet, når hvalpene lukkes ud i haven og når de kaldes ind igen. Mit hvalpekald virker glimrende, især når jeg samtidig ryster en skål med foder.

Hvalpene er stort set renlige, et par tissepletter kommer der en sjælden gang, men jeg er altså også hele tiden opmærksom på at få dem båret ud enkeltvis, når de ser ud til at skulle tisse. Hvalpene kan holde sig om natten og jeg benytter ikke aviser mere.

Pizza passer og plejer dem som en mor skal, når der er 6 vilde banditter at tage sig af. Pizzas barnebarn Cocio er verdens bedste legetante. Sansegyngen i havestuen er godt nok et hit, den leger de i og den sover de i (kravler selv op), med mindre det bliver for koldt i havestuen, når solen ikke varmer den op.

Jeg er startet klikkertræning og det ser godt nok ud til, at de har fanget den hurtig. Sætter sig ned og kigger op på mig, hvorefter jeg klikker og kaster et par godbidder ned på gulvet.

Jeg har bestilt tid til ID-mærkning og dyrlægetjek.

Asasarahunde er hovedpudehunde, uanset hvor hårde hovedpuderne er.
Hvalpekøberbesøg hos glade hvalpe.
Zoe i playbow.
Billedet her er taget oppefra og ned. Det er hvalpene, der får mælk hos Pizza.
Jeg udsætter hvalpene for lidt af hvert. Her får de en tom fodersæk ind i hvalpegården. Den blev bidt i og trukket rundt. Sjovt legetøj.
Zsa Zsa løber gerne en ekstra tur 😉
Hvalpene elsker at løbe hen til mgi
Cocio er verdens bedste legetante
Alle hvalpene trækker gladeligt trækketov, her er det Damon, der går amok.
Asasara OMG George Clooney – CLOONEY
Asasara OMG Zsa Zsa Gabor – ZSA ZSA
Asasara OMG Zoe Saldana – ZOE
Asasara OMG Cameron Diaz – DIAZ
Asasara OMG Jennifer Lopez – LOPEZ
Asasara OMG Matt Damon – DAMON

Kuld OMG 5 uger

Pizza giver mælk ude på terrassen

Dejligt at stå op til en tør og pøllefri hvalpegård i dag, hvor hvalpene bliver 5 uger! Yes, I like that! Men det er selvfølgelig også hårdt arbejde, for jeg ser og læser hvalpene hele tiden og tager dem straks ud, hvis de skal tisse eller pølle, enten hele flokken samlet eller enkeltvis. Og det kan godt lønne sig, for man sparer en masse aviser.
Hvalpene gennemgår flere stadier hos opdrætteren. De er lige gået fra nuttethedsstadiet til piratfiskestadiet. Hold da op, nu begynder deres tænder at smage på alt. Jeg har skrevet til mine hvalpekøbere, at næste gang, de kommer på besøg, så vil jeg anbefale sikkerhedssko uden snørebånd, hjelm, beskærerbukser og brynjehandsker. 🙂
Jeg er blevet helt vild glad for vores havestue, den er nemlig indrettet med alle mulige hvalpeting. Andre opdrættere har lånt mig en sansegynge, en hængebro og vippebrædt (tak Charlotte, Poul og Eva!!!). Hvalpene elsker at være i havestuen og tonser rundt og laver ballade, som små hvalpe jo skal.
Vejret er lidt blandet, så jeg forsøger ikke at have hvalpene ude i særlig lang tid, kun lige tissepølletid og så ind i havestuen. Her har jeg en indhegnet terrassevarmer stående, så det er virkelig dejligt.
Pizza er stadig utrolig sød til at give mælk og hygger med hvalpene i hundekurven.
ALLE HVALPE ER SOLGT.

Hov, der kom pludselig snevejr
Zsa Zsa og Pizza sover sammen.
Jeg vejer hvalpene hver fredag. De tager alle på som de skal.
Når døren bliver åbnet skynder hvalpene sig ud og tisser udenfor.
Havestuen er et hit med alle de redskaber.
Jeg står op kl. 5 om morgenen, får hvalpene ud og tissepølle og derefter går de amok i havestuen mens jeg sidder og får mig en stille kop kaffe eller to. Jeg kalder det hvalpeparadiset.
Nuttethedsstadiet er overstået, nu er det piratfiskestadiet.
Se selv, en piratfisk går til angreb 🙂
Okay, de er da lidt nuttede stadigvæk, her ligger de og hyggeputter i sansegyngen.

5 ugers portrætter:

CLOONEY
ZSA ZSA
ZOE
DIAZ
LOPEZ
DAMON

Kuld OMG 4 uger

Frokosten indtages i havestuen.

Halvdelen af tiden er nu gået. Hvor blev den dog af? Hvalpene er nu så store, at jeg har fjernet fødepoolen i hvalpegården. Jeg har sat en dejlig hundeseng derind i stedet for. Den har de taget varmt imod. Jeg er også så småt ved at prøve at give dem ikke opblødt foder. Deres syleskarpe tænder skal have noget at tygge i. Lige ved siden af hvalpegården i stuen er vores terrassedør ud til havestuen. Når solen skinner, så er der 25 grader i havestuen og hvalpene har afprøvet havestuen og fået middag i solskin. Pizza er stadig en rigtig dejlig mor, og Pizzas barnebarn Cocio er en virkelig god legetante.
Hvalpene bliver nu kun vejet en gang om ugen, og her efter de er begyndt at få fast føde er der rokeret lidt rundt på den tykke og den tynde 😉 Alt er som det skal være.

Hvor morgen, når jeg går tur med de voksne hunde, så sætter jeg via spotify et album på højttaleren med underlige lyde. Jeg kan ikke selv holde ud at høre på det, men det må hvalpene finde sig i. Der er skud fra pistoler, fyrværkeri, torden, barnegråd m.v. Alt det jeg ikke lige selv kan lave af lyde 🙂

Åhhh dejligt med en hundekurv at putte i, man er jo en Asasarahund, der også går under betegnelsen hovedpudehund.
Cocio er den bedste legetante ever.
Hvalpene kan nu die stående, især hvis man holder fast i sin kuldbror
Første gang i havestuen, det dufter spændende
Vejeskålen er ved at være for lille

Her er ugens portrætfotos, det bliver ikke nemmere at tage billeder af de små sprællemænd. For at få disse portrætter i kassen tog jeg 271 billeder!

Asasara OMG George Clooney


Asasara OMG Zsa Zsa Gabor
Asasara OMG Zoe Saldana
Asasara OMG Cameron Diaz
Asasara OMG Jennifer Lopez
Asasara OMG Matt Damon

Kuld OMG 3 uger

Pizza er en super mor for kuld O

Alle hvalpe er solgt!
Udviklingen er for tiden helt enorm, ikke bare fra dag til dag, men fra time til time – der sker der en ny udvikling i hvalpenes kunnen og væremåde med hastige skridt. Nu opholder de sig ikke længere i fødepoolen, da de hellere vil ud på gulvet og besørge. Jeg sover heller ikke længere på en gæsteseng i stuen ved siden af poolen, da hvalpene går for megen rundt om natten nu. Jeg er desuden helt tryg ved ikke at skulle være hos dem hele tiden, for Pizza passer dem jo så fint.
Hvalpene har fået fast føde i nogle dage nu, det er opblødt hvalpefoder, som står et par timer i vand, som jeg derefter giver en tur med håndmixeren inden det serveres i en bradepande. De spiser det med største velbehag.
Dette kuld har super sunde maver. Jeg kan ikke mindes et kuld, hvor jeg har været så tilfreds med hvalpenes og moderen afføring. Altså jeg ved godt, at man ikke rigtig snakker om pøller, men her er det værd at snakke om. De er så fine og faste! 😉
Fremover vejer jeg kun hvalpene om fredagen (på ugefødselsdagen), mest blot for nysgerrighedens skyld. Ingen af hvalpene ser ud til at mangle noget 🙂
Hvalpene er introduceret til legetøj og allerede nu ser jeg ruskedrift hos et par af hvalpene. Det er ret sjovt, når de forsøger at ruske kun 3 uger gamle og ruller rundt, da de ikke helt kan styre deres lemmer endnu.

Hvalpene er meget glad for mad. Lige fra første gang de blev tilbudt fast føde, guffede de det i sig med største velbehag. Jeg benytter selvfølgelig mit hvalpekyssekald inden maden serveres, og det reagerer de meget på (positivt).
Hvalpene leger med mine sko.
Jeg har tidligt i forløbet givet hvalpene halsbånd på. Hvalpene er lidt svære at kende forskel på, når de alle er sort/hvide.
Intro til trækketov gik fint.
Pizzas barnebarn Cocio er meget interesseret i hvalpene og hun får lov af Pizza til at besøge dem i ny og næ. Hvalpene ser ud til at nyde hendes selskab.
Damon faldt i søvn i madskålen. Nurrrrhhh hvor sødt.
Jeg har lukket luften ud af den midterste luftring i poolen, så hvalpene bedre kan kravle over kanten. Tis og pølle foregår ude på gulvet. Her spiser de også deres mad.
asasara OMG George Clooney – Kaldenavn: Clooney
Asasara OMG Zsa Zsa Gabor – Kaldenavn: Zsa Zsa
asasara OMG Zoe Saldana – kaldenavn: Zoe
asasara cameron diaz – kaldenavn Diaz
asasara OMG Jennifer lopez – kaldenavn: Lopez
Asasara OMG matt damon – kaldenavn: Damon

Kuld OMG 2 uger

ALLE HVALPE ER SOLGT!
Hvalpene udvikler sig fra dag til dag og fra time til time. Jeg sover stadig inde hos Pizza og hvalpene i hvalpegården på en gæsteseng – jeg vil ikke miste et øjeblik af dette superkuld. Når jeg vågner op næste morgen er det som om, at alting er forandret. Pludselig kan de høre og har øjnene åbne og går hen mod mig, når jeg bruger mit kyssehvalpekald. Jeg bilder mig i hvert fald ind, at de allerede nu kan høre. De har alle sammen fordoblet deres vægt ”ifølge bogen”. Alt er som det skal være ved dette kuld. Maverne er fine, her er lutter idyl. Jeg elsker at være opdrætter, når mor til kuldet er som Pizza og hvalpene udvikler sig sådan som de gør.

Hvalpenus og afslapning mens Pizzamor nusser hvalpe. Hun er fuldstændig tryg ved at jeg har hvalpene oppe i favnen.
Hvalpene havde alle været oppe ved mig og jeg nussede dem i søvn og lagde dem enkeltvis ned i poolen igen på ryggen, her blev de så liggende.
Pizzas barnebarn Cocio er mega nysgerrig og vil gerne nusse med hvalpene, hvis Pizza giver hende lov.
Rengøring mens man giver mælk.

Portrætter af hvalpene uge 2:

CLOONEY
ZSA ZSA
ZOE
DIAZ
LOPEZ
DAMON

Kuld OMG 1 uge

Hvalpene trives i stor stil og Pizza passer dem rigtig godt. Hun er en super mamma. Ingen hvalpe har dårlig mave og det har Pizza heller ikke. Den første uge er dermed gået præcis som den skal. Hvalpene tager på efter bogen – jeg fører det ind i excelark og laver diagrammer, så jeg kan følge hvalpenes vækst og trivsel – lidt nørdet. Jeg sover inde i stuen på en gæsteseng ved siden af fødepoolen. Jeg hører dermed alle lyde om natten og sørger for at alle kommer til patten 😉

Pizza er altid klar til at få taget billeder. Hun er lidt af en linselus.
Søde Pizza med sine elskede hvalpe.
Pizza på gåtur i sneen. Faktisk kan man se på billedet, at der er blod på venstre forben. Pizza er en sej hundepige, der ikke viste mig, at der var noget galt, det var først på vej hjem over marken, at jeg opdagede, at hun havde brækket en negl. Neglen blev efterfølgende tilset af en dyrlæge, heldigvis var det clean cut og vi satser på, det er rent og pænt og at Pizza ikke skal have antibiotika m.v. der går ned i mælken til hvalpene. Kryds fingre.
Jeg har webcam på hvalpene og kan følge dem, når jeg ikke er hjemme. På et tidspunkt lavede hvalpene dette hjerte til mig, i den måde, de lagde sig på. Det bilder jeg mig ihvertfald ind 😉
Min lille hybel i stuen med seng ved siden af fødepoolen. Poolen står på en yogamåtte og vetbeds og i selve poolen er der også vetbeds, så Pizza og hvalpene ligger varmt, blødt og godt.
Pizza er helt fortrolig med, at jeg ofte sidder i fødepoolen sammen med hende og hvalpene. Faktisk putter Pizza lige så meget hos mig, som hvalpene gør.
Hvalpene er nu begyndt at stå og gå. Det er så nuttet. Nogle gange trimler de rundt.
Jeg vejer hvalpene hver morgen og fører vægt ind i excel.
CLOONEY
Zsa Zsa
Zoe
Diaz
Lopez
Damon

Kuld OMG er født 5/2-2021

Pizza og kuld OMG – 6 skønne hvalpe.

Så kom der pizzadices til verden. Faktisk plejer jeg at kalde Pizzas hvalpe for pizzaslices, men da faren jo hedder Dice, så er det pizzadices.
Hvalpene blev født på dag 60 i drægtigheden. Og jeg tror, at Pizza har været så dygtig til at læse i hvalpebogen om, hvordan fødsler bør være. For det hele var lige efter bogen. Pizza gav sig god tid mellem hver hvalp, og jeg var ”kun” en smule nervøs. Heldigvis havde jeg min veninde Susanne ved min side, og det er altid rart, at der er en ekstra person til at hjælpe til. Havde også en backupplan med en genbo, som er ruhåropdrætter.
Jeg har 7 – 9 – 13 aldrig haft et kuld født ved kejsersnit, og jeg har aldrig haft en dødfødt hvalp, og nu er jeg nået til kuld O. Det er jeg faktisk lidt stolt over!
Det er meget lang tid siden, at jeg har haft et rent sort/hvid kuld (kuld F). Jeg har i de sidste mange kuld haft merle eller brune hvalpe, som bl.a. bevirker, at det er let at kende forskel på hvalpene. Uha, jeg tror altså, at jeg bliver lidt udfordret denne gang, dog er 3 af hvalpene lidt anderledes, så måske bliver det sådan, at når jeg uploader et billede af en hvalp, kommer der ikke navn på.
Jeg var lidt i tvivl om jeg ville livestreame fødslen på youtube, da jeg jo ved sidste kuld syntes, at fødslen var lige lovlig spændende (Aqua fødte 3 af hvalpene udenfor i stående stilling). Men i sidste øjeblik med dette kuld besluttede jeg mig for at livestreame alligevel. Heldigvis, for mine hvalpekøbere fulgte alle med i fødslen af deres næste nye vidunder (hurra for dags-fødsler, jeg er ikke helt til det dersens natteroderi).
Dette kuld har selvfølgelig også et navne-tema, og denne gang er det skuespillere, som har imponeret mig med talent og skønhed.
Alle hvalpe var solgt på forhånd.

Gense fødslen her
Pizza slapper af mens der gives mælk
Hvalp 1. Han. Asasara OMG George Clooney. Kaldenavn: CLOONEY. Kendetegn: Smal og en smule skæv blis, venstre forpote hvid (resten af benet sort), højre forben hvid. Clooney er kendt fra mange film og serier. Fik sit gennembrud i Skadestuen.
Hvalp 2. Tæve. Asasara OMG Zsa Zsa Gabor. Kaldenavn ZSA ZSA. Kendetegn: Blis i panden har en afsluttende spids mod nakken og kraven har en afsluttende spids ned mod ryggen, deraf Zsa Zsa. Krave brudt i både højre og venstre side. Det hvide på højre kind går ud over mundvige, venstre kind går det hvide længere frem. Zsa Zsa fik jeg øje på, da jeg i første omgang ville finde skuespillere fra James Bond film. Hun blev nemlig kaldt for Real Life Bond Girl.
Hvalp 3. Tæve. Asasara OMG Zoe Saldana. Kaldenavn ZOE. Kendetegn: Ingen krave, bortset fra lille plet i nakken, der ligner et Z. En særlig hvalp i dette kuld uden krave, er da lidt af en Avatar. Zoe er nemlig den kvindelige hovedrolle i avatarfilmene.
Hvalp 4. Tæve. Asasara OMG Cameron Diaz. Kaldenavn DIAZ. Kendetegn: Halv krave. Det vil sige krave brudt i venstre side. Den rigtige Cameron Diaz har oftest sideskilning, så dette har min hvalp også. Diaz blev rigtig kendt i bl.a. The Mask og Vild med Mary (flere vil nok huske den særlige hårfrisure i den film).
Hvalp 5. Tæve. Asasara OMG Jennifer Lopez. Kaldenavn LOPEZ. Kendetegn: Fuld lige krave, kraven har en lille spids, som går op mod nakken (som en hestehale). Blis går lidt ind ved øjnene og ud igen. Det hvide på venstre kind går i 90 graders vinkel mod snudepartiet. Den rigtige Jennifer Lopez har oftest midterskilning eller hestehale. Lopez er bl.a. kendt fra filmen ”The wedding planner”.
Hvalp 6. Han. Asasara OMG Matt Damon. Kaldenavn DAMON. Kendetegn: Blis går i en stribe om i nakken og hænger sammen med kraven. Matt Damon er en af mine absolut yndlingsskuespillere. Jeg husker ham især fra filmen Good Will Hunting. En dygtig og charmerende skuespiller.

Pizza er parret

Pizza blev parret med Dice for 2 uger siden. Denne her periode fra parring og indtil første tegn på drægtighed er så spændende for mig som opdrætter. Man går hele tiden og lægger mærke til, om tæven ændrer adfærd, om der er bule på maven osv. Om ca. en uge kan man begynde at fornemme morgenkvalme, såfremt parringen har båret frugt. 

Man kan følge kuldet på facebook. Søg efter Asasara kuld OMG

Kuld OMG 2021

OMG, man har et standpunkt, til man tager et nyt. Jeg har i et stykke tid været fristet af at lave endnu et kuld hvalpe på Pizza. Nu gør jeg det!

Agilitysæsonen er tvivlsom for tiden pga. al det dersens coronahalløj, så der sker ikke noget særligt ved, at pille Pizza ud af agilitykalenderen et halvt års tid, mens hun er drægtig, har hvalpe og efterfølgende restitution. Jeg har så søgt efter en egnet han til hende og det er faldet på plads, hvem den heldige herre bliver til kuldet: Dice. Han er kendt fra agility, lydighed og rally. Jeg elsker hans entusiasme og arbejdsomhed og synes han er et rigtig godt match til Pizza. Han har haft et kuld hvalpe tidligere, som er blevet HD-fotograferet med rigtig gode resultater. Disse hvalpe bliver foreløbigt kun sat til salg til folk jeg kender eller har købt hos mig i før, da jeg forventer, at det bliver hunde, der er meget arbejdsomme og måske også kører oppe i et højere gear. De bliver derfor ikke egnet til folk, der ikke har haft hund før. Kun egnet til hundeførere, der er klar på at få en hund, der elsker at lave agility, lydighed, tricks, måske hyrde og andre aktiviteter, hvor der kræves et højt og engageret niveau.
Jeg regner med, at Pizza kommer i løbetid om 1-2 uger. Så parring december. Fødsel februar 2021. 8 uger april. …. sådan cirka. Inden folk byder ind med, hvad de skal hedde, så kan jeg sige, at temaet bliver navne af skuespillere og skuespillerinder. Dette kuld bliver af den sjældne farve sort/hvid, lille risiko for tricolor eller blå/hvid/tri 😉

DK20389/2015
Titler: LP1 LP2 RBM RØM
Stambogsnavn: Never Never Land G’Diglett
Kaldenavn: Dice
DK12169/2014
Titler: LP1 LP2 DKRLCH DKAGCH
Stambogsnavn: Asasara Nam Nam Pizza
Kaldenavn Pizza
HD: A+B
AD: 0+0
OCD: Ikke påvist
Øjenlyst fri: 2016
HD: A+A
AD: 0+0
OCD: Ikke påvist
Øjenlyst fri: 2014, 2017 og 2018
DNA-resultater Dice:
Collie Eye Anomaly (CEA):  Clear/Normal
MDR1:  Clear/Normal
Sensory Neuropathy: Clear/Normal
Trapped Neutrophil Syndrome (TNS): Clear/Normal
Dental Hypomineralization: Clear/Normal
Early Adult Onset Deafness: Clear/Normal
Goniodysgenesis and Glaucoma:  Clear/Normal
Intestinal Cobalamin Malabsorption: Clear/Normal
DNA-resultater Pizza:
Collie Eye Anomaly (CEA) : Bærer
MDR1: Normal
DNA, CL: Normal
Trapped Neutrophil Syndrome (TNS): Normal
DNA, IGS: Normal


Læs mere om Dice her:
https://www.facebook.com/nnlgdiglett
https://www.youtube.com/user/MetteRosenfeldt/videos

Læs mere om Pizza her:
https://asasara.wordpress.com/pizza/
https://www.youtube.com/user/makkerlone/videos

Stamtavlen
Farvevariationer
Dice
Pizza Dansk Rally Champion
Dice er en hurtig hund i agility
Pizza i fri ved fod