Pink dagen efter fødslen. Hun er en rigtig god mor og passer dem super godt.
Opblokningen til fødslen gik ikke så hurtig, eller også var det bare fordi, at jeg var temmelig utålmodig. Jeg var klar fra torsdag den 28. april om eftermiddagen og Pink begyndte først at få veer den 2. maj kl. ca. 16 (dag 63). Men så fødte hun til gengæld også 7 hvalpe på lige under 4 timer. De to første hvalpe kom ud lige efter hinanden.
Pink har ikke være så god til at acceptere, at der kom fremmede (bl.a. min fødselshjælper) til hendes hvalpe, som fx Kizz Me og Vista har. Så Pink skal have mere ro omkring hvalpene. Hun er meget hønemor overfor hvalpene og vil helst ikke have, at jeg tager dem op og vejer dem. Så det skal gøres lynhurtigt, så hun får hvalpene tilbage til sig igen.
Af den grund tager jeg ikke imod besøg, før hvalpene er 3 uger gamle, da jeg gerne vil give min tæve de bedste betingelser for at få en god start sammen med hvalpene.
Her er billede af hver enkelt hvalp med stambogsnavn, fødselsdata og kendetegn:
Asasara Kom Her Atju – blue merle han – født kl. 16.34. 317 g. Kendetegn: Næsten ingen hvide aftegninger i ansigtet. Sort venstre øre.Asasara Kom Her Hurra – blue merle han – født kl. 16.39. 370 g. Kendetegn: Krave brudt i venstre side. Han er mørkere i merlefarven. Sort hale.Asasara Kom Her Tju Bang – sort/hvid han – født kl. 17.13. 370 g. Kendetegn: Kraven er en stjerne.Asasara Kom Her Wupsi Tess – sort/hvid tæve – født kl. 17.32. 346 g. Kendetegn: Kraven går i en lille spids opad og nedad.Asasara Kom Her Jeehaa – blue merle tæve – født kl. 18.26 – 314 g. Kendetegn: Stor sort plet på højre side af kroppen.Asasara Kom Her Wohoo – sort/hvid han – født kl. 19.00. 378 g. Kendetegn: Den hvide krave er helt lige i øverste kant.Asasara Kom Her Wiiii – blue merle tæve – født kl. 20.21. 405 g. Kendetegn: Sort bånd over bagdelen.
Jeg besøger hende hver torsdag (hun er jo udstationeret hos en god kammerat ).
Pink har taget en del på. Hendes normalvægt er 14,4 kg og i torsdags 39 dage henne vejede hun 18,2 kg.
Om en uges tid kan man mærke hvalpene bevæge sig, når man lægger en hånd på maven.
Jeg har oprettet en facebookgruppe med dette kuld, som opdateres jævnligt med informationer med Pink, hvalpene, webcam m.v.
Asasara I Love Pink og Evening Of Austrian Starlight
For mange måneder siden, ja vist nok et halvt år siden, fandt jeg den kommende far til kuld K. Jeg er medlem af en gruppe på facebook, hvor avlshanner bliver præsenteret af deres ejere. Jeg faldt pladask for Even. Sikke en udstråling!!! Og måske ligner han også Pizza lidt (meget faktisk). Jeg undersøgte hans baggrund, sundhed, temperament m.v. og alt, hvad jeg hørte om ham var positivt. Jeg har kigget på adskillelige videoer af ham for at studere hans fart, smidighed og springteknik. Alt var lækkert at se på. Ejeren og jeg kom i kontakt og alt blev aftalt. Så ventede jeg bare på, at Pink skulle komme i løbetid.
Pink og Even hænger sammen efter parring.
Endelig en tirsdag aften ringede Martin (min kammerat, som Pink bor hos – hun er jo udstationeret). Hun var kommet i løbetid. 10 dage senere (om torsdagen) tog jeg Pink til dyrlæge for at få hende undersøgt for, hvor langt hun var i ægløsningen. Jeg havde håbet, at ægløsning var torsdag/fredag, så jeg kunne tage til Tyskland i weekenden og dermed undgå at skulle tage fri fra arbejde. Men æggene ville det anderledes. Så lørdag skulle hun afsted til endnu en blodprøvetest. Resultatet viste sig, at hun endnu ikke havde haft ægløsning – og da det er bedst at undgå at transportere en tæve før ægløsning, så besluttede jeg mig for at få foretaget endnu en blodprøve søndag. Så det blev lige til små 2.000 kr. i dyrlægeregninger. Men det var super givet ud. For hvis jeg havde fulgt min intuition, var jeg taget til Tyskland fredag og havde risikeret, at Pink havde stoppet løbetiden, og så kunne jeg sidde på et hotel i Tyskland i 1½ uge før hun var klar til at blive parret, idet tæver kan udsætte ægløsning ved transport/rejsestress. Dyrlægen sagde til mig efter den sidste blodprøve, at optimal parring ville være mandag aften, tirsdag og onsdag morgen.
Søndag skulle der så lige arrangeres, hvor Pizza, Kizz Me og Du Der skulle være henne, idet Søren skulle på kursus hele ugen og jeg kunne ikke have 4 hunde med til parring. Heldigvis kunne Søren have Du Der med på hotellet på kurset og børnenes mor kunne godt passe Kizz Me og Pizza (der var ellers flere om buddet efter Pizza). Så puslespillet gik heldigvis op.
Pink får min crossaint, som jeg havde med til hende fra morgenmaden på hotellet. Jeg kunne ikke spise den og hun fortjente den.
Så mandag tog jeg afsted kl. 7 om morgenen. Det gik godt ned mod Leverkusen ved Köln. Men jeg måtte dog holde i en kø … det tog 1 time at køre 7 km. Nå, men endelig fremme. Jeg tjekkede ind på et budgethotel (Ibis budget i Leverkusen). Værelserne var små, men der var det, der skulle være. Og så halv pris af, hvad hoteller normalt koster (480 kr. pr. nat).
Efter indtjekning kørte jeg over til Even og hans ejer Yvonne Zylla. Vi spiste tidlig aftensmad og jeg hentede Pink i bilen. 2 minutter efter hang de sammen. For dævlan da, jeg har set mange parringer i min tid som opdrætter, men aldrig har jeg set en han, der var så god til at ramme plet! De hang sammen i 18 minutter.
Efter parringen kørte jeg sammen med Yvonne til agilitytræning. Hun træner i en kæmpe indendørs hal, hvor Philip Müller Schnick, Tobias Wüst og Daniel Schröder er trænere. Hallen er opdelt i 3 store moduler. Hold da op, nogle entusiastiske hold, der trænede der. Toppen af poppen inden for agility i Tyskland vil jeg mene. Even var på banen, og jeg syntes naturligvis, at han var den bedste. Jeg måtte bare fortælle Yvonne, at han har verdensmesterpotentiale. Smidig og lækker at se på. Jeg var virkelig duperet! Sikke en dejlig måde at afslutte denne dag på.
Prøv lige at se de nummerskilte! Tyskerne forstår at lave baner på forhånd, så man ikke skulle samle skilte ind undervejs og lave nye baner. Det hele var lavet på forhånd.Den store agilityhal med 3 store moduler og hegn mellem modulerne.
Tirsdag morgen spiste jeg stille og roligt morgenmad på hotellet. Morgenmaden var ikke noget at prale af, men jeg er jo heller ikke den store morgenmadspiser, så det overlevede jeg. Derefter kørte jeg ud til Yvonnes mor med Pink (Yvonne var på arbejde). Efter et kvarter parrede de to lovebirds igen.
Her parkerer jeg (se skiltet i loftet!!!)
Yvonnes mor kan ikke engelsk, men jeg må prale af, at jeg stadig husker en del af det tysk, som jeg lærte i folkeskolen, tak til min tysklærer Bjarne!!! Yvonnes mor og jeg hyggesnakkede bagefter og Even viste, at han kan smile. Jeg har set hunde, der smiler før, men Even gør det lige inden han vil slikke en i hovedet, så det ser lidt voldsomt ud. Desuden har han de smukkeste øjne, som man kan blive helt forelsket i.
Kölner Dom
Tirsdag eftermiddag var det tid til sightseeing. Jeg kørte ind til Köln, for jeg besluttede at bruge min ledige tid på at lege turist. Den enorme domkirke i Köln måtte udforskes. Holey moses, den var stor og flot.
Kölner Dom er en romersk-katolsk katedral i Köln og er byens mest kendte arkitektoniske landemærke. Byggeriet blev påbegyndt i 1248, men først afsluttet i 1880. Kirken blev udsat for de allieredes bombardementer under 2. verdenskrig, og den blev først genåbnet i 1956. Det er den kirkebygning i verden, der har den største facade, og den er også verdens næsthøjeste gotiske bygning.
Bisperne har godt nok været klædt prægtigt i denne domkirke
Efter kirkebesøget smuttede jeg også forbi ”Skattekammeret”, som lå under kirken, hvor der var en del fortællinger om udgravninger i kirken, forgyldte bispestave m.v. Meget imponerende.
Om aftenen ville vi se, om Pink og Even ville parre sig igen, men der var ikke den store lyst fra Pinks side. En gang om dagen er nok. Yvonne havde lavet fortryllende pastaret til mig. Hun var en rigtig god vært og vi klingede virkelig.
Yvonne og jeg med thumbs up efter 3 dage med en god parring hver dag. Selv hundene smiler!
Onsdag morgen var jeg lige forbi Yvonne og Even igen inden jeg skulle vende snuden hjem mod Danmark. Endnu en succesfuld parring skete.
Jeg har sagt til Even, at han gerne må levere mange gode tæver og hanner. Minimum 8 hvalpe i alt, så jeg kan glæde de mange hvalpekøbere på hvalpelisten.
Nu sidder jeg ombord på færgen på vej retur til Sjælland. Det regner, blæser og er møgvejr. Men det er jeg fuldstændig ligeglad med, for det har været en rigtig skøn tur til Tyskland.
Dem, der får en hvalp efter dette kuld kan godt glæde sig. Det er en fantastisk kombination.
Ham Even ville jeg godt eje!
Nu går der ca. 3 uger, så vil første tegn på drægtighed vise sig. Mine tæver har altid mistet ædelysten på dag 20 eller 21 efter første parring. Det er som om, at de får kvalme, som varer en uges tid. Jeg ved ikke helt om jeg vil ofre penge på scanning eller røntgen. For ofte kan man allerede nogle dage efter scanning se maven vokse og så ved man om de er drægtige eller ej.
Pink keder sig helt vildt, når hun hænger sammen med Even. Jeg har faktisk aldrig set en tæve lægge sig sådan.Det dejlige par. Det blev til 3 parringer i alt fordelt på 3 dage. Nu kan vi bare håbe og vente.