Pizza har vundet LP1 (lydighedsprøve klasse 1)

LP1 RBM Asasara Jam Jam Pizza
LP1 RBM Asasara Jam Jam Pizza

I lørdags var Pizza til sin første DKK lydighedsprøve. Jeg selv har ikke været til lydighedsprøve i 5 år, så jeg var godt nok lidt nervøs. Der var ingen grund til at være nervøs, for min lille Pizza var bare så sød og dygtig. Hun fik 170 point ud af 180,  vandt klassen og fik sin første LP titel: LP1. Det laveste point hun fik i en øvelse var 8 1/2, som hun fik i lineføring, fordi hun lavede et glædeshop, kom til at bide i snoren og en skæv plads i skridtøvelsen. Men det er nogle point som jeg gerne giver afkald på, for jeg vil hellere have en glad hund end at blive trukket for at hunden hænger i fri ved fod og flagrer i vendinger.

Ellers var der mange 10-tal’er og en dommer der sluttede af med helhedsindtryk: Et par, der kan nå langt.

Se video af lydighedsprøven her:

Pizza var i ilden kl. 9.10, og så var der derefter en laaaang ventetid, for vi måtte vente på præmieoverrækkelse til aller sidst (kl. 14). Lidt ærgerligt, da vi ville have været tilbage til Silkeborg inden butikkerne lukkede. Lydighedsprøven foregik på Vilhelmsborg i smukke omgivelser. Så Søren og jeg gik på cachejagt i området mens vi ventede.

Reklamer

LP1 – første titel til Asasara I Love Mick Jagger

For halvandet år siden eksporterede jeg denne lækre hanhund til Sverige. I Sverige skal man bestå LP1 3 gange før man opnår titlen LP1. Det lykkedes for linselusen Mick her i weekenden at få sin 3. førstepræmie, hvor han ovenikøbet vandt klassen. Stort grattis til Madeleine.