Pizza er parret med Coffee

3 vellykkede parringer 3 dage i træk, på løbetidsdag 12, 13 og 14. De hang sammen i 8, 11 og 13 minutter. Det er jeg fint tilfreds med.

Om ca 20 dage vil første tegn på drægtighed begynde at vise sig. Mine tæver plejer at få mad-lede, hvis de er drægtige.

Reklamer

Planlægning af kuld M

pizzaogcoffeePizza forventes i løbetid i januar 2019.

Jeg har for første gang i min opdrættertid turde lave en gen-parring.

Kuldet Likes med Pizza og Coffee har vist sig at være det lækreste kuld og jeg håber at kunne gentage en succes.

6 ud af 8 hvalpe er HD-fotograferet med A hofter, 0 på albuer.
De 5 hvalpe er OCD fotograferet fri (den 6. ej fotograferet).

aqua og jeg
Jeg beholdte selv en hvalp (Aqua) fra kuld Likes, som er udstationeret hos en god veninde.

Et par af hvalpene fra kuld Likes har desværre tandfejl (mangler p3), men da dette er eneste “fejl” i kuldet og da det opvejes af hvalpenes arbejdsiver, sundhed, bevægemønster, kropsbygning, glæde, gode temperament og mentale måde at opføre sig på, så gentager jeg dette kuld.

Der er allerede skrevet mange op til dette kuld og jeg skriver ikke flere op, med mindre de tager chancen og acceptere at stå lidt nede af listen i tilfælde af, at nogle andre falder fra.

Jeg sælger kun hvalpe fra dette kuld til købere, som vil træne med hundene, idet hvalpe fra dette kuld ikke blot skal ende som sofahunde.

Hvalpe efter dette kuld forventer jeg p.t. bliver sort/hvide og blue merle.
Pizza er nemlig ikke bærer af brun og er ej en merle ifølge DNA-tests.

Følg kuldet på facebook:
Asasara kuld Me My Mine – forår 2019
Offentlig gruppe · 82 medlemmer
Bliv medlem af gruppen
Denne gruppe handler om Asasara kuld M (har ikke besluttet mig for, om kuldet starter med at hedde Me, My eller Mine – navnet er stadig i planlægnings…

Hanhunden til kuldet er:
LP1 LP2 LP2DM2015 LPEDM2017 LPEDM2018 LP3 DKLPCH DKELCH FINLPCH MY TRUSTED FRIEND LOVES COFFEE

Om Pizza og Coffee:
———————-

Pizza:

Pizza er noget af den kærligste og mest krammende hund, jeg nogensinde har haft. Hun er meget opmærksom og lærenem. Finder let på opgaver. Hun ligner meget sin mormor Panik i krop, sind og entusiasme. Pizza kommer ekstremt godt ud af det med andre hunde. Pizza er blevet rally lydighedschampion.Lige nu er hun mest en agilityhund. Hun er nok den bedste hund, jeg nogensinde har haft.
Hun er i klasse 3 i agility.

Coffee:

Coffee er en utrolig lækker og samarbejdsvillig border collie. Hans væsen er så dejlig om omgængelig. Han er ikke overstresset, men stressniveau er på et perfekt plan. Han er 3 år gammel og har i 2016 vundet titlen årets elitehund i lydighed i Danmark. Han er på det danske lydighedslandshold. Hans temperament og omgængelighed er guld værd. Han har en god tænd og slukknap, som jeg sætter pris på. Han er virkelig en hund, som jeg godt selv gad at være ejer af.

wp-1479499524627.jpg

Sundhed:

COFFEE: PIZZA:
Fødselsdato: 23-10-2013 Fødselsdato: 12-07-2014
Reg. nr.: DK07662/2014 Reg. nr.: DK1269/2014
ISDS: NO/332905 Ej reg I ISDS
Højde: 54 cm Højde: Ca 51 cm (24 months)
Vægt: 18,7 kg Vægt: Ca. 18 kg
Farve: Red Merle Farve: Sort/hvid
HD: A/A HD: A/A
Albuer: 0/0 Albuer: 0/0
OCD: OCD fri (ikke påvist) OCD: OCD fri (ikke påvist)
Øjenundersøgelser: Fri 2013-2015-2016 Øjenundersøgelser: Fri 2014+2017
 CEA DNA: Normal CEA DNA: Bærer
 TNS DNA: Normal TNS DNA: Normal
 CL DNA: Normal CL DNA: Normal
  IGS DNA: Normal IGS DNA: Normal
 MDR1 DNA: Normal Glaukom: Normal MDR1 DNA: Normal

Stamtavle kuld M:

Hvalp fra kuld L DKLPCH DKELCH LP2DM2015 My Trusted Friend Loves Coffee

HD A

Albuer 0

OCD fri

Canen Kane HD B
Astra Babe HD A
LP1 LP2 DKRLCH Asasara Jam Jam Pizza

HD A

Albuer 0

OCD fri

SEAGCH SESPCH GKvallpr
Hexgårdens ZackHD A

Albuer 0

DKRLCH DKRSCH DKLPCH Asasara Explosive Kizz Me HD A

Albuer 0

Lang tid til næste kuld

Der er flere, der spørger til, hvornår jeg igen har et kuld hvalpe her hos kennel Asasara. Det bliver først i 2019 eller 2020, at næste kuld kommer på tale.
Pizza fødte i 2017 et meget lækkert kuld, som jeg venter at se sundhedsstatus på (HD). Når det ligger klar, melder jeg ud, om det bliver Pizza eller Aqua, der skal have hvalpe. Der er allerede skrevet en del folk op til næste kuld, så man skal ikke regne med, at der er særlig meget plads på venteliste.

7uger-alle (5)
Pizza er bare så smuk og en rigtig god mor for hvalpene. Hun giver dem stadig mælk.

Kuld Like – fødsel og uge 0

Fødslen gik torsdag den 10/8-2017 lige efter bogen. Temperaturfald, opblokning, uddrivelse og fødsel – alt gik som det skulle. Pizza havde en meget let fødsel af de 8 hvalpe. Et par veer pr. hvalp var hvad der skulle til. Hvalp 3 var dog en større han, født som sædefødsel og skulle lige have lidt hjælp til at komme ud, men ellers gik alt som det skulle. Fødslen blev livestreamet og jeg ved, at der var mange, der fulgte med. Alle hvalpene er livlige og virke sunde og raske. Der er en tricolorhan mellem hvalpene, det var en dejlig overraskelse.
Da der var født 5 hvalpe slappede Pizza af. Jeg følte, at der var flere hvalpe i hende, men at de lå lidt langt oppe. Mormor Panik har var sit første kuld slappet af efter 5 hvalpes fødsel og der kom efterfølgende 2 mere. Så jeg vidste, at det kunne Pizza også finde på. Efter lidt tid kom hvalp 6 (det var det antal, vi så på skanningen), og lidt efter nr. 7. Selv om det var ret sent, valgte jeg ikke at gå i seng (sover ved siden af fødepoolen), men blev oppe. Jeg havde Pizza ude at tisse i haven og i haven krummede hun så ryg og jeg kunne se, at der var en ve. Pizza er selv født som sidste hvalp ude i haven under æbletræet og det var akkurat samme sted, at Pizza nu havde en ve til hvalp nr. 8. Så hurtigt ind med hende i fødepoolen og ud kom hvalp nr. 8. Sådan der! 8 pragtfulde hvalpe, 4 af hvert køn. Jeg føler mig utrolig lykkelig og er meget glad for dette skønne pop- og rockgruppe-kuld.

0alle
Pizza er en rigtig god mor og har naturlig pleje af hvalpene. 
0alle1
Alle de 8 vidunderlige hvalpe
0alle2
Før fødslen trænede jeg lidt småøvelser med Pizza i fødepoolen, så hun ville føle, at dette sted var et fantastisk sted at være. 
0alle3
Jo, hun er da lidt tyk. Dette billede er taget en times tid inden fødslen. Syntes egentlig ikke, at hun var voldsom stor, som da Kizz Me fødte 7 hvalpe, så jeg havde ikke forventet mere end 5-6 hvalpe. 
1Aqua
Asasara Likes Aqua. Kaldenavn hos mig: AQUA. Tæve. Blue merle (måske tri merle). Født kl. 20.48. 246 g. Kendetegn: V-tegn som blis i pande, kun hvid på venstre kind. 
2Yazoo
Asasara Likes Yazoo. Kaldenavn hos mig: YAZOO. Tæve. Sort/hvid. Født kl. 21.08. 284 g. Kendetegn: Aftegn i hoved som Pizza blot modsat. Den mørkeste af hvalpene.
3DepecheMode
Asasara Likes Depeche Mode. Kaldenavn hos mig: DEPECHE. Han. Sort/hvid. Født kl. 21.35. 375 g. Kendetegn: Blis i hoved og nakke skåret over, men hænger næsten sammen med kraven i en streg.
4SpiceGirls
Asasara Likes Spice Girls. Kaldenavn hos mig: SPICE. Tæve. Blue merle. Født kl. 22.10. 274 g. Kendetegn: Stor og meget bred blis, som går om i nakke. Hun er næsten splitface. 
5ThePolice
Asasara Likes The Police. Kaldenavn hos mig: POLICE. Han. Sort/hvid. Født kl. 22.33. 291 g. Kendetegn: Helt lige blis, helt fuld krave. 
6Nephew
Asasara Likes Nephew. Kaldenavn hos mig: NEPHEW. Han. Tricolor. Født kl. 23.52. 358 g. Kendetegn: Tricolor. Blis går først ind mod øjnene og derefter bred ud i panden.
7Mabel
Asasara Likes Mabel. Kaldenavn hos mig: MABEL. Tæve. Sort/hvid. Født kl. 00.05. 276 g. Kendetegn: Har en lille bitte ekstra stjerne i nakken. Blis i panden går om i nakkens krave. 
8Kashmir
Asasara Likes Kashmir. Kaldenavn hos mig: KASHMIR. Han. Sort/hvid. Født kl. 01.02. 361 g. Kendetegn: Ekstra krave bag ved kraven, ligner en ulo. 

Livestreaming af hvalpe

Pizzas temperatur er dalende og fødsel sker nok inden for et døgn. Her er link til webcam: http://www.ustream.tv/channel/asasara
HUSK: Ind i mellem så fryser livebilledet (kan ikke finde ud af hvorfor), og der kommer en grå løbende bjælke forneden, i så tilfælde tryk da pause og play, for at få billedet i gang igen.
BRUG APP: Den bedste måde at se livestreamingen på er at bruge en smartphone eller en tablet. Download app’en USTREAM, søg efter asasara.
Pizza er forholdsvis rolig lige nu. Jeg skal nok skive på kuldets facebookside, når fødslen går i gang. Det kan være, at det først bliver i aften eller i nat … eller i morgen.

 

Enterprise Video Platform