Ny lydighedschampion

Til DKK kreds 5’s lydighedsprøver den 22. april 2019 blev endnu en asasarahund lydighedschampion.
Genies fulde stambogsnavn er nu DKLPCH Asasara Kom Her Atju.

Det var en rigtig god weekend for fører Lise Skipper Andersen, for den 21. april blev Genie 2. vinder i LP3 og den 22. april blev han 3. vinder og ovenikøbet Kredsmester 2019.

Lise ejer også Enzo (DKLPCH DKELCH Asasara Go Go Slash Enzo), som hun gik til prøve med i championklassen. Denne vandt de den 22. april med et solidt program og forhåbentlig er begge hunde kvalificeret til DM i år.

Som opdrætter gør det mig altid super stolt, når hvalpekøbere og hundeførere opnår sådanne resultater. Jeg glæder mig selvfølgelig også over de dejlige videoer og billeder jeg så ofte får tilsendt. Men championater er altid noget helt særligt. Stort til lykke Lise!

Kuld MY PHONETIC uge 8

8 uger er gået og hvalpene er fløjet fra reden. Den sidste uge er gået med socialisering af bedste skuffe. Hvalpene har været med i Maxizoo, har været ude at køre osv. De har ligeledes været ved dyrlæge og fået sundhedsattest og de blev alle øjenlyst fri af øjenspecialist og en dyrlæge under uddannelse. Hvalpene er blevet chippet og vaccineret og hvalpekøberne har fået udleveret stambøger og dagbøger. Ja, jeg fører dagbog for kuldet, og dette udskriver jeg og udleverer til hvalpekøberne, når de henter hvalpene. Jeg har ligeledes fået produceret t-shirts med navnet Asasara på ryggen til alle hvalpekøberne.
Hvalpene har været meget aktive og har været så kloge, at jeg har benyttet aktivitetslegetøj til fodring af hvalpene (akkurat som sidste kuld). Hvalpene har været renlige pøllemæssigt siden uge 4½ og der har kun været enkelte tissetåre indenfor de sidste par uger. Så aviser jeg har i overskud!
Endnu engang har jeg valgt at beholde en hvalp på udstationeringsbasis og håber om nogle år at kunne få Delta hjem til et kuld hvalpe, hvis hun sundhedsmæssigt falder fint ud.

Hvalpene har været med i Maxizoo. Her laver vi lige et forsjov-billede af Yankee på kassebåndet. Det var en dejlig oplevelsesrig dag, hvor hvalpene fik hilst på andre hunde og masser af børn.
Quebec med far og mor.
Coffee (far til kuldet) har været på besøg sammen med Åsa. Det er virkelig skønt at have en så engageret “farmor” til kuldet. Åsa gav også en dejlig gave til alle hvalpekøberne.
Delta har fået fat i Alfas hale.
Hvalpene ser på vores robotplæneklipper, når den kører rundt i “de voksnes” have.
Om natten laver jeg hvalpegården lille, så den minder om et bur. Hvalpene vænner sig dermed til at sove i bur om natten, hvilket skal gøre det lettere for de kommende hvalpekøbere at komme “smertefrit” igennem natten.
Der pakkes pasningsvejledning og dagbøger med fin forside til alle hvalpekøberne.
Lima og X-Ray tygger i den samme pind.
Hvalpene sidder fint bag hegnet (Quebec mindre fint 🙂 ) og kigger på Pizza bliver trænet.
Jeg brugte masser af aktivitetslegetøj til hvalpene. Her er en af de billigere af slagsen. En plastflaske med godbidder.
Min store krukke med blomster blev barberet. Jeg sender en regning til hvalpekøberne 😉
En papkasse var også meget sjov legetøj.
Jeg har været vild heldig med vejret. Der har været tørvejr i al den tid, hvor jeg har haft hvalpene i deres periode, hvor de kunne komme ud.
Delta.
3 generationer. Delta, mor Pizza og mormor Kizz Me.
Pizza og hvalpene 8 uger. Hun har været en formidabel mor.
Jeg beholdte Delta på udstationeringsbasis. Her er far Coffe og mor Pizza med på billedet.

 

Præsentation af hvalpekøberne:

Alfa skal blive ved med at hedde Alfa. Han flytter til Thyborøn til Ruth og Flemming. Alfa skal være Ruths nye DcH lydighedshund og dyrke agility med Flemming. Ruth og FLemming har desuden Enter fra Asasara kuld G.
Delta bliver ved med at hedde Delta (måske Delle) 😉 Hun er flyttet til Marianne og Bent ved Bisserup (Næstved) og er min udstationeringshund. Delta skal lave DcH lydighed og agility. Marianne og jeg træner sammen, så jeg kommer til at møde Delta flere gange om ugen. Marianne har lang erfaring med agility og har været på landsholdet i flere år med sheltie.
Echo skal blive ved med at hedde Echo. Han er flyttet til Fuglebjerg sammen med Gitte og David. Gitte har i forvejen 2 hunde, hvor den ene er i agility klasse 3. Gitte har deltaget i European Open med sin yngste border collie. Echo skal primært lave agility.
Lima skal blive ved med at hedde Lima. Hun er flyttet til Storvorde sammen med Pernille og hendes familie. Lima skal lave lydighed og agility i DcH Støvring. Det er iøvrigt hund nr. 6 jeg sender til DcH Støvning – måske jeg skal ansøge om æresmedlemsskab 🙂
Quebec skal blive ved med at hedde Quebec. Hun er flyttet til Kastrup sammen med Anja og Steen. Quebec skal hovedsagelig lave agility og freestyle (dog dancing). Anja har i forvejen 2 hunde, en kooiker og islandsk fårehund.
X-Ray skal fremover hedde Gaio. Han er flyttet til Lille Skensved sammen med Camilla og familien. Camilla har i forvejen 2 hunde (labrador og toller). Camilla har været til DM i lydighed i DcH og DKK. Gaio skal bruges til DcH lydighed og LP i DKK.
Yankee skal blive ved med at hedde Yankee. Han er flyttet til Roskilde sammen med Lone og Stig. Yankee skal lave DcH lydighed med Stig og rally med Lone. Stig har haft en Asasara-hund fra kuld D.

Kuld MY PHONETIC uge 7

Hele flokken (dog gemmer Alfa sig lidt), men det er meget svært at tage billede af 7 livlige hundehvalpe. Fotograf: Camilla Johannesen

Tiden går alt alt for hurtig. Om en uge er det hele forbi. Jeg må nyde den tid, jeg har tilbage med hvalpene. Og det skal jeg love for, at jeg har gjort de sidste par dage. Jeg har taget ferie og har haft hvalpene med i vores sommerhus på Falster. Det har været 3 skønne dage, hvor hvalpene har været på stranden og i skoven enten enkeltvis eller også i par. Søde og nysgerrige hvalpe er de alle sammen. De tog køreturen i stiv pote, ikke noget voldsom hyleri, kun noget småpiberi.
Hvalpene er blevet chippet af DKK’s ID-mærker og samtidig har jeg fået udleveret stambøgerne. Jeg elsker det system vi har i Danmark og Dansk Kennel Klub, hvor vi får udleveret stambøgerne allerede, så de er klar til udlevering sammen med hvalpen, når den er 8 uger.
Hvalpene er stort set renlige. Jeg bruger ikke længere aviser i hvalpegården, da al bummelum foregår udenfor (det har det gjort i flere uger nu), og der er kun ganske få tissetåre inde, som sker i forbindelse med leg e.lign. De holder sig tørre om natten. Se en sød morgenvækkevideo, som jeg optog i sommerhuset her til morgen:

 

Hvalpene er selvfølgelig ude at køre
Quebec viser sine evner som anlægsgartner.
Delta på skovtur.
Quebec på stranden
Camilla forsøger at tage billeder mens Yankee leger med remmen til kameraet. Hvem siger, at det er let at være dyrefotograf? 🙂
Hvalp følger mor i skoven
X-Ray bliver belært om, hvordan man opfører sig 🙂
X-Ray i skoven
Yankee på stranden
Lima og Alfa på stranden
Alfa ❤
Der klikkertrænes på fuld skrue. Hvalpene har lært sig at sidde ned og kigge op før der kommer klik og godbid. Hold da op, hvor er det dygtige hvalpe.
Kyssende Delta
Hvalpene er blevet chippet og samtidig har jeg fået udleveret stambøgerne.

Kuld MY PHONETIC uge 6

Dagen før uge 6 blev hvalpene udsat for en hvalpetest, hvor jeg fik set deres samarbejdsevner, om de var lydfølsomme m.v. Testen ville jeg bruge til at finde eller få bekræftet mine valg vedrørende fordeling af hvalpe til mine hvalpekøbere. Hvalpene er nu fordelt og alle er meget glade. Jeg selv har valgt Delta, som udstationeres hos en god veninde og træningsmakker. Måske bliver Delta mor til min næste hund, det må tiden vise.
Hvalpene er stort set renlige. Der sker kun et par tisseuheld om dagen. De holder sig om natten, hvor de sover fra kl. 22.30 til kl. 5.30. Det er ganske flot og letter min rengøring (og det er dejligt!).
Hvalpene bliver stadig udsat for diverse høje lyde. Faktisk har jeg bemærket, at når jeg laver virkelig høje skramlelyde, så kommer de løbende hen til mig, da de forbinder det med mad.
Klikkertræningen er i gang og det er sjovt at se, hvordan de kigger ned i gulvet efter jeg har klikket, da de forbinder klik-lyden med godbid kastet på gulvet (det er umuligt at give godbid til 7 hvalpe i munden ad gangen.

Dejligt, at de også sover engang i mellem. Border collie hvalpe er sørme livlige som 6 uger gamle.

 

Pizza lege med dem og lærer dem også, hvordan man opfører sig. Her prøver Delta grænser af.

 

Dejlige aktive hvalp, som kommer hurtigt, når jeg kalder.

 

Delta, Lima, Yankee og X-Ray

 

Quebec

 

Pizza leger med hvalpene.

Dejlige, nysgerrige hvalpe, der alle er gode til øjenkontakt.

 

 

 

 

Kuld MY PHONETIC uge 5

Pizza er en god mor, som ofte giver mælk. Men jeg kan mærke, at det trækker rigtig meget i hende, at komme til at lave agility igen.

Der er sket virkelig meget den seneste uge. Lige fra det øjeblik, hvor fødepoolen er væk og til hvalpene er pølsemæssigt renlige, går der blot et par dage. Om natten kan de holde sig fra 22-05.30 (ingen pøller, kun et par tissepletter) – det er virkelig storartet! Hvalpene udsættes for støj og larm med fyrværkeri fra spotify samt jeg kaster rundt med metalmadskåle og larmer med skovle, når hvalpene spiser – på den måde forbinder de høje lyde med lækker mad. At se halerne logrer, mens jeg larmer er en fornøjelse.
Der er aftalt dato og tid for hvalpetest, chipning, øjenlysning og dyrlægetjek. Så der er styr på det meste nu. Der er ligeledes aftalt en tid for, hvornår jeg skal i MaxiZoo med hvalpene. Jeg slår 2 fluer med 1 smæk, ved samtidig at stå til rådighed i MaxiZoobutikken i Næstved for folk, der har spørgsmål til hvalpe og opdræt.
Min mand skal i slutningen af hvalpenes tid hos os et par dage til udlandet på kursus og jeg har ferie samtidig, så jeg pønser på at tage til sommerhuset i Sortsø et par dage sammen med hvalpene.
Og for at glæde de hvalpekøbere, som skal gå spor, så er jeg begyndt at give foder uopblødt på græsplænen, så næserne rigtig kommer på arbejde.

Næsearbejdet er igang.

 

Indkald

 

Alle leger i haven

 

Pizza springer elegant over hvalpehegnet i haven, hvilket hun har lov til.

 

Lima og Yankee

 

Indkald

 

Mor Pizza

PORTRÆTTER AF HANNERNE:

ALFA
ECHO

 

X-RAY

 

YANKEE

PORTRÆTTER AF TÆVERNE:

LIMA

 

DELTA

 

QUEBEC