Der sker altid så meget i dette stadie med hvalpene. Fra den ene dag til den anden er der store forandringer og udviklinger. Fødepoolen er fjernet og hyggeligt bur sat ind i hvalpegården og en lille balancepude er også sat ind på gulvet i hvalpegården. Hvalpene kommer ofte i havestuen for at lege og på deres 4 ugers dag prøvede jeg at åbne døren ud til terrassen og sørme om ikke de også besørgede udenfor (og derefter straks kom ind igen) det er jo lidt koldt for sådan en lille hvalp ude om morgenen.

Hvalpene har fået deres første ormekur, selv om jeg egentlig ikke syntes, at der var noget galt med deres afføring. Den er nemlig rigtig fin og fast hos alle hvalpene.
Jeg sover ikke længere hos hvalpene, men det gør mor Cocio til gengæld stadigvæk. Hun er virkelig en god hundemor. På deres 4 ugers dag forsøgte hun også at lege med dem, verdens største playbow, men jeg fik desværre ikke et billede af det.
Hvalpefoderet blendes ikke mere, men det serveres dog opblødt, så de ikke skal tygge foderet så meget. Der går nok ikke mange dage, så får de det uopblødt.
Dette er virkelig et lækkert kuld, hold da op, hvor er hvalpene skønne. Går rundt og logrer og kommer når jeg kalder. Hvad mere kan man forlange af nogle 4 ugers hvalpe. Det er ikke til at forstå, at halvdelen af tiden er gået allerede.
På mandag har jeg en aftale med en dyrlæge, som skal kigge på Klejne. Så får jeg at se, om der er en fremtid for ham, og om jeg dermed skal udbyde endnu en hanhvalp til salg. Jeg har jo 5 hvalpe og 4 hvalpekøbere 😉 men det må man ikke skrive om på facebook, for så bliver man udelukket. Salg af kæledyr eller formidling af kæledyr på facebook er forbudt.
Hver uge tager jeg portrætter af hvalpene og udvælger så de bedste til min hjemmeside. Jeg tager virkelig mange billeder, denne uge 256 portrætbilleder, for at finde 5 gode.






Portrætter 4 uger:





Hej
Hvor er de skønne.
Er alle de brune hvalpe solgt?
Venlig hilsen
Tina
LikeLike