Så er der kun en uge tilbage, så rejser de fleste af hvalpene hjem til deres nye familier. Lige nu er der vild gang i den her i huset. Border collie hvalpe på 7 uger er noget af et arbejde, hold fast, hvor er de aktive og livlige. De bliver dagligt udsat for høje lyde (torden, fyrværkeri, lyntog osv.) og ikke mindst udsat for mig, og det siger ikke så lidt 😉
Aqua kalder jeg for supermom, for hun er virkelig en dygtig og kærlig mor over for hvalpene. Hun giver dem mælk ca. 1 gang om dagen og det har været nedtrappende over de sidste par dage. De skal jo fravænnes inden for en uge, og det søger hun selv for, smart at have lært sin hund kalenderen 😉
Aqua leger så sødt med hvalpene i haven, hun står stille med et stykke legetøj i munden og venter på, at en hvalp hopper op og griber legetøjet, hvorefter der foregår stille og delvis rolig trækkeleg på hvalpens præmisser.
Hvalpene er i dag blevet chippet og om 2 dage skal de til dyrlæge og vaccineres og øjenlyses m.v.







Og her er ugens portrætter. Det bliver ikke lettere at tage billeder af hvalpene, men jeg håber, at I nyder dem alligevel.






Hej Lone
Vi er en familie der er på udkig efter en Border Collie. Har du flere tilbage i kuld Nam Nam?
Kærlig hilsen
Marie
LikeLike
Alle er solgt
LikeLike