
Der er sket virkelig meget den seneste uge. Lige fra det øjeblik, hvor fødepoolen er væk og til hvalpene er pølsemæssigt renlige, går der blot et par dage. Om natten kan de holde sig fra 22-05.30 (ingen pøller, kun et par tissepletter) – det er virkelig storartet! Hvalpene udsættes for støj og larm med fyrværkeri fra spotify samt jeg kaster rundt med metalmadskåle og larmer med skovle, når hvalpene spiser – på den måde forbinder de høje lyde med lækker mad. At se halerne logrer, mens jeg larmer er en fornøjelse.
Der er aftalt dato og tid for hvalpetest, chipning, øjenlysning og dyrlægetjek. Så der er styr på det meste nu. Der er ligeledes aftalt en tid for, hvornår jeg skal i MaxiZoo med hvalpene. Jeg slår 2 fluer med 1 smæk, ved samtidig at stå til rådighed i MaxiZoobutikken i Næstved for folk, der har spørgsmål til hvalpe og opdræt.
Min mand skal i slutningen af hvalpenes tid hos os et par dage til udlandet på kursus og jeg har ferie samtidig, så jeg pønser på at tage til sommerhuset i Sortsø et par dage sammen med hvalpene.
Og for at glæde de hvalpekøbere, som skal gå spor, så er jeg begyndt at give foder uopblødt på græsplænen, så næserne rigtig kommer på arbejde.







PORTRÆTTER AF HANNERNE:




PORTRÆTTER AF TÆVERNE:


