Fødslen gik torsdag den 10/8-2017 lige efter bogen. Temperaturfald, opblokning, uddrivelse og fødsel – alt gik som det skulle. Pizza havde en meget let fødsel af de 8 hvalpe. Et par veer pr. hvalp var hvad der skulle til. Hvalp 3 var dog en større han, født som sædefødsel og skulle lige have lidt hjælp til at komme ud, men ellers gik alt som det skulle. Fødslen blev livestreamet og jeg ved, at der var mange, der fulgte med. Alle hvalpene er livlige og virke sunde og raske. Der er en tricolorhan mellem hvalpene, det var en dejlig overraskelse.
Da der var født 5 hvalpe slappede Pizza af. Jeg følte, at der var flere hvalpe i hende, men at de lå lidt langt oppe. Mormor Panik har var sit første kuld slappet af efter 5 hvalpes fødsel og der kom efterfølgende 2 mere. Så jeg vidste, at det kunne Pizza også finde på. Efter lidt tid kom hvalp 6 (det var det antal, vi så på skanningen), og lidt efter nr. 7. Selv om det var ret sent, valgte jeg ikke at gå i seng (sover ved siden af fødepoolen), men blev oppe. Jeg havde Pizza ude at tisse i haven og i haven krummede hun så ryg og jeg kunne se, at der var en ve. Pizza er selv født som sidste hvalp ude i haven under æbletræet og det var akkurat samme sted, at Pizza nu havde en ve til hvalp nr. 8. Så hurtigt ind med hende i fødepoolen og ud kom hvalp nr. 8. Sådan der! 8 pragtfulde hvalpe, 4 af hvert køn. Jeg føler mig utrolig lykkelig og er meget glad for dette skønne pop- og rockgruppe-kuld.











